En effektiv hudplejerutine er nøglen til sund og strålende hud. Hvilke produkter skal man vælge, og hvornår anvendes de?
Influencere på sociale medier frister os til at bruge 10-15 produkter, men det er hverken nødvendigt eller gavnligt; det kan faktisk skade din hud.
En af industriens hemmeligheder er, at indholdet i mange kommercielle produkter ofte er næsten identiske. De aktive ingredienser er nævnt mere for signal værdiens skyld end for deres reelle effekt. Der kan være en "helte-ingrediens", mens resten findes i så små mængder, at de ikke bidrager væsentligt.
Når du kigger på ingrediens listen, skal du være opmærksom på, at de er rangeret efter mængde, de første ingredienser er dem, der findes mest af. Vær særlig opmærksom på parfumering (fragrance eller æteriske olier), som maksimalt må udgøre 2% af indholdet; i ansigtscremer benyttes der typisk kun 1%, hvilket betyder, at indholdet af ingredienser nævnt efter parfume er <1%.
Rensning
Begynd med en mild ansigtsrens, der er tilpasset din hudtype: en gel eller mild parfumefri sæbe til fedtet hud, en creme-rens til tør hud, eller micellar water der passer til de fleste hudtyper. Rens efterfølgende med lunkent vand for at fjerne snavs, olie og makeup.
Prøv vores milde morgenfrue sæbe eller XL Lux bar med ekstra kakao- og sheasmør, begge er parfumefri og egnet til både ansigt og krop.
Toning (valgfrit)
Brug en toner for at balancere hudens pH-niveau og forberede den til de næste trin. Tonere kan også tilføre ekstra fugt eller hjælpe med at sammentrække porerne.
Serum
Påfør et serum, der indeholder aktive ingredienser skræddersyet til dine behov. Overvej vitamin C for glød til træt hud, hyaluronsyre for intensiv fugt eller niacinamid til kontrol af olieholdig hud. Serummer trænger dybt ind og giver målrettet pleje.
Fugtighedscreme
Afslut med en passende fugtighedscreme, der holder fugten inde og beskytter hudens barriere. Vælg en let lotion eller balm om dagen og en rigere creme med plejende ingredienser til natten.
Giv din hud et ordentligt fugtboost med vores plejende og beroligende Face Balm, baseret på nærende plante olier. Balmen smelter ind i huden
og efterlader den fugtet og velplejet uden at fedte.
Solbeskyttelse
I sommermånederne bør du afslutte din morgenrutine med solcreme med SPF, for at beskytte huden mod skadelige UV-stråler, hvis du opholder dig ude eller sidder ved et vindue.
Læberne
En læbepomade beskytter dine læber mod frost og solens skadelige stråler.
Undgå at bruge vaseline og produkter med paraffin og mineral olie, da de ikke plejer huden. Vaseline er et restprodukt, der stammer fra petroleum.
Infused Skincare's læbe balsam er beriget med 3 slags plantesmør, olier, morgenfrue og E-vitamin, som smører, beskytter og reparerer tørre læber.
Øjne
Øjnene afslører hurtigt træthed og aldring. Har du sensitive øjenomgivelser eller mørke rande, kan en øjencreme være gavnlig. Disse produkter plejer og beskytter den sarte hud omkring øjnene, hjælper med at reducere hævelser, udjævner fine linjer og lysner mørke rande.
Vælg en øjencreme passende til din hudtype og specifikke behov. Kig efter ingredienser som hyaluronsyre, vitamin C og koffein, som har dokumenteret effekt. For bedste resultat, anvend din øjencreme morgen og aften med blide bevægelser for at undgå at gnide huden.
Har du ofte poser under øjnene, kan det tyde på dehydrering. Drik rigeligt og brug en øjencreme eller serum med koffein, som dræner overflødig væske.
🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿 🌿
Tilføj kommentar
Kommentarer